Hos Stufvenäs Gästgifveri kan du alltid betala direkt, betala senare eller dela upp köpet med Klarna.
På Stufvenäs Gästgifveris klassiske og smagfulde julbord forsøger vi at bevare de småländske og traditionelle julbordsretter. Nogle af retterne har aner langt tilbage i tiden, men der er også nogle, der har en mere moderne historie.
Vi har skabt to forskellige kvalitetsmærkninger for at du som gæst skal få den bedste måltidsoplevelse hos os.
Lad dig vel smage!
Made by Stufvenäs er vores egen kvalitetsmærkning, som viser, hvilken mad der er tilberedt fra bunden af nøje udvalgte råvarer i vores køkken af vores dygtige køkkenteam.
Close by Stufvenäs er vores kvalitetsmærkning af rigtig gode og nøje udvalgte lokalproducerede produkter og råvarer.
Julebrødet adskilte sig væsentligt fra det brød, man spiste til hverdag. Frem for alt ved at det blev bagt som formbrød. Desuden blev der brugt ølurt til dejvæsken, og hvis man havde det rigtig godt, tilsatte man tørret frugt som æbler, figner og rosiner. Brødet blev også smagt til med sirup, nelliker, kanel og kardemomme.
Nedtællingen til julen kaldes for dagen før dyppe-dagen. Under juleforberedelserne var det praktisk hurtigt at dyppe lidt brød i skinkevandet fra juleskinken, som ofte stod på komfuret. Oprindeligt var dyp i gryden ikke en typisk julemad, men noget man var nødt til at gøre for at blødgøre gammelt, hårdt brød, så det kunne spises. Næsten som nutidens fondue.
Julegrød var praktisk festmad, når familien skulle spise sammen. Grød var ikke kun en hovedret ved jul, men også ved høstfester og skovbrugsfester. Men tidligere spiste man ikke risengrød, men byggrynsgrød.
Vores tids syltede sild stammer fra den salte sild, man spiste til hverdag tidligere. Saltet strømming stod på bordet næsten hver dag i de småländske landsbyer før i tiden. Det spiste man betydeligt oftere end kød. Så en triviel hverdagsret er med hjælp af krydderier, sauce og forskellige smagsstoffer blevet til en delikatesse i vores tid.
Den ældste skandinaviske betegnelse for julefejringen var at “drikke jul”. Juleøllen skulle være af bedste kvalitet. Som en forløber for vores tids julebordsbespisning på restaurant kan man se landsbybøndernes førjulsfest, hvor man gik rundt på gårdene og smagte hinandens juleøl. Siden hjemmebrygningen ophørte, er der opstået forskellige blandede drikkevarer som mumma. Den mest kendte og elskede er Julmusten, som blev lanceret i 1910.
Gløgg har eksisteret siden middelalderen og blev skabt, fordi man var nødt til at krydre vinen for at skjule dens dårlige kvalitet. Derefter varmede man den for at dræbe skimmel og andet. Men det er først i slutningen af 1800-tallet, at den nævnes som en speciel juledrik. I dag er gløgg en varmende helårsdrik.
Hasselnødder og æbler har en lang tradition som juleslik i Småland. Eksotiske frugter som figner, dadler, rosiner, udenlandske nødder samt chokolade- og marcipanfigurer kom, da kolonihandelen udviklede sig i løbet af 1800-tallet.
At vi spiser så meget svinekød til jul skyldes, at man i selvforsyningstiden ikke spiste andet end saltet kød resten af året. Men ved efterårets storslagtning plejede man at gemme en eller to grise, som blev slagtet lige før jul og nydt frisk, hvilket blev anset som en stor delikatesse. Juleskinke hørte dog ikke til på julebordet i bondesamfundet. Skinkerne blev som regel gemt til sommeren og skåret i mindre stykker. Det meste svinekød blev kogt i gamle dage, og det fede kogevand blev brugt, for eksempel til dyp i gryden. Juleskinken stammer fra slutningen af 1600-tallet, men blev dengang primært spist af de højere stænder.
Ifølge visse kilder tilskrives retten operasangeren Per Adolf “Pelle” Janzon i 1800-tallet. Han blev kendt for at servere en seks-retters menu med øl, snaps og ansjovisgratin, hvilket skulle have givet anledning til navnet Janssons fristelse på denne type gratin. Han skulle have været inspireret af ansjovislåger med lignende indhold. Dog blev rettens navn ikke almindeligt accepteret før 40 år efter Janzons død, et stykke ind i 1900-tallet.
Vores mest svenske nationalret. Men kødboller findes over hele verden under forskellige navne og i forskellige smagsvarianter. I dag er det mest almindeligt, at vi steger vores kødboller, men i 1700- og 1800-tallet blev de kogt som frikadeller. Det er en forholdsvis moderne praksis at male kød til fars. Men rigtig fintskåret kød til pølser og andet er historisk set en almindelig metode for at udnytte alle udskæringer og for at lette folks dårlige tandhelse.
Lutefisk kaldet stokfisk var en julemad i mange småländske hjem. Fersk fisk var svær at få fat på om vinteren. Tidligere spiste man lutefisken som tørfisk. Man skar tynde skiver, som blev banket for at blive lettere at tygge og dyppet i smør.
Kilde: Smaken av östra Småland & Öland, Nationalencyklopedin, Nordiska museet
Stufvenäs Gästgifveri
Stuvenäsvägen 1
385 97 Söderåkra
Stufvenäs Gästgifveri
Stuvenäsvägen 1
385 97 Söderåkra
Org.nr: 556642-6747
Hos Stufvenäs Gästgifveri kan du alltid betala direkt, betala senare eller dela upp köpet med Klarna.
