{"id":25889,"date":"2020-08-18T07:02:35","date_gmt":"2020-08-18T05:02:35","guid":{"rendered":"https:\/\/stufvenas.se\/restaurang\/julbord-ved-kalmarsund\/julemaden-historie\/"},"modified":"2024-06-20T10:48:31","modified_gmt":"2024-06-20T08:48:31","slug":"julemaden-historie","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/stufvenas.se\/da\/restaurang\/julbord-ved-kalmarsund\/julemaden-historie\/","title":{"rendered":"Julemaden historie"},"content":{"rendered":"\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t

Klassisk julbord p\u00e5 Stufven\u00e4s G\u00e4stgifveri<\/h1>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t

Julemaden historie<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\"\"\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t

Julemaden historie<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

P\u00e5 Stufven\u00e4s G\u00e4stgifveris klassiske og smagfulde julbord fors\u00f8ger vi at bevare de sm\u00e5l\u00e4ndske og traditionelle julbordsretter. Nogle af retterne har aner langt tilbage i tiden, men der er ogs\u00e5 nogle, der har en mere moderne historie.<\/strong><\/p>\n\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Vi har skabt to forskellige kvalitetsm\u00e6rkninger for at du som g\u00e6st skal f\u00e5 den bedste m\u00e5ltidsoplevelse hos os.<\/p>\n

Lad dig vel smage!<\/p>\n\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\"\"\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Made by Stufven\u00e4s er vores egen kvalitetsm\u00e6rkning, som viser, hvilken mad der er tilberedt fra bunden af n\u00f8je udvalgte r\u00e5varer i vores k\u00f8kken af vores dygtige k\u00f8kkenteam.<\/p>\n\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\"\"\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Close by Stufven\u00e4s er vores kvalitetsm\u00e6rkning af rigtig gode og n\u00f8je udvalgte lokalproducerede produkter og r\u00e5varer.<\/p>\n\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Julebr\u00f8d<\/strong>
<\/h3>\n

Julebr\u00f8det adskilte sig v\u00e6sentligt fra det br\u00f8d, man spiste til hverdag. Frem for alt ved at det blev bagt som formbr\u00f8d. Desuden blev der brugt \u00f8lurt til dejv\u00e6sken, og hvis man havde det rigtig godt, tilsatte man t\u00f8rret frugt som \u00e6bler, figner og rosiner. Br\u00f8det blev ogs\u00e5 smagt til med sirup, nelliker, kanel og kardemomme.<\/p>\n

Dyp i gryden<\/strong><\/h3>\n

Nedt\u00e6llingen til julen kaldes for dagen f\u00f8r dyppe-dagen. Under juleforberedelserne var det praktisk hurtigt at dyppe lidt br\u00f8d i skinkevandet fra juleskinken, som ofte stod p\u00e5 komfuret. Oprindeligt var dyp i gryden ikke en typisk julemad, men noget man var n\u00f8dt til at g\u00f8re for at bl\u00f8dg\u00f8re gammelt, h\u00e5rdt br\u00f8d, s\u00e5 det kunne spises. N\u00e6sten som nutidens fondue.<\/p>\n

Gr\u00f8d<\/strong><\/h3>\n

Julegr\u00f8d var praktisk festmad, n\u00e5r familien skulle spise sammen. Gr\u00f8d var ikke kun en hovedret ved jul, men ogs\u00e5 ved h\u00f8stfester og skovbrugsfester. Men tidligere spiste man ikke risengr\u00f8d, men byggrynsgr\u00f8d.<\/p>\n

Syltet sild og str\u00f8mming<\/strong><\/h3>\n

Vores tids syltede sild stammer fra den salte sild, man spiste til hverdag tidligere. Saltet str\u00f8mming stod p\u00e5 bordet n\u00e6sten hver dag i de sm\u00e5l\u00e4ndske landsbyer f\u00f8r i tiden. Det spiste man betydeligt oftere end k\u00f8d. S\u00e5 en triviel hverdagsret er med hj\u00e6lp af krydderier, sauce og forskellige smagsstoffer blevet til en delikatesse i vores tid.<\/p>\n

Juledrikke<\/strong><\/h3>\n

Den \u00e6ldste skandinaviske betegnelse for julefejringen var at “drikke jul”. Jule\u00f8llen skulle v\u00e6re af bedste kvalitet. Som en forl\u00f8ber for vores tids julebordsbespisning p\u00e5 restaurant kan man se landsbyb\u00f8ndernes f\u00f8rjulsfest, hvor man gik rundt p\u00e5 g\u00e5rdene og smagte hinandens jule\u00f8l. Siden hjemmebrygningen oph\u00f8rte, er der opst\u00e5et forskellige blandede drikkevarer som mumma. Den mest kendte og elskede er Julmusten, som blev lanceret i 1910.<\/p>\n

Gl\u00f8gg har eksisteret siden middelalderen og blev skabt, fordi man var n\u00f8dt til at krydre vinen for at skjule dens d\u00e5rlige kvalitet. Derefter varmede man den for at dr\u00e6be skimmel og andet. Men det er f\u00f8rst i slutningen af 1800-tallet, at den n\u00e6vnes som en speciel juledrik. I dag er gl\u00f8gg en varmende hel\u00e5rsdrik.<\/p>\n

Juleslik<\/strong><\/h3>\n

Hasseln\u00f8dder og \u00e6bler har en lang tradition som juleslik i Sm\u00e5land. Eksotiske frugter som figner, dadler, rosiner, udenlandske n\u00f8dder samt chokolade- og marcipanfigurer kom, da kolonihandelen udviklede sig i l\u00f8bet af 1800-tallet.<\/p>\n\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Juleskinke<\/strong><\/h3>\n

At vi spiser s\u00e5 meget svinek\u00f8d til jul skyldes, at man i selvforsyningstiden ikke spiste andet end saltet k\u00f8d resten af \u00e5ret. Men ved efter\u00e5rets storslagtning plejede man at gemme en eller to grise, som blev slagtet lige f\u00f8r jul og nydt frisk, hvilket blev anset som en stor delikatesse. Juleskinke h\u00f8rte dog ikke til p\u00e5 julebordet i bondesamfundet. Skinkerne blev som regel gemt til sommeren og sk\u00e5ret i mindre stykker. Det meste svinek\u00f8d blev kogt i gamle dage, og det fede kogevand blev brugt, for eksempel til dyp i gryden. Juleskinken stammer fra slutningen af 1600-tallet, men blev dengang prim\u00e6rt spist af de h\u00f8jere st\u00e6nder.<\/p>\n

Janssons fristelse<\/strong><\/h3>\n

If\u00f8lge visse kilder tilskrives retten operasangeren Per Adolf “Pelle” Janzon i 1800-tallet. Han blev kendt for at servere en seks-retters menu med \u00f8l, snaps og ansjovisgratin, hvilket skulle have givet anledning til navnet Janssons fristelse p\u00e5 denne type gratin. Han skulle have v\u00e6ret inspireret af ansjovisl\u00e5ger med lignende indhold. Dog blev rettens navn ikke almindeligt accepteret f\u00f8r 40 \u00e5r efter Janzons d\u00f8d, et stykke ind i 1900-tallet.<\/p>\n

K\u00f8dboller<\/strong><\/h3>\n

Vores mest svenske nationalret. Men k\u00f8dboller findes over hele verden under forskellige navne og i forskellige smagsvarianter. I dag er det mest almindeligt, at vi steger vores k\u00f8dboller, men i 1700- og 1800-tallet blev de kogt som frikadeller. Det er en forholdsvis moderne praksis at male k\u00f8d til fars. Men rigtig fintsk\u00e5ret k\u00f8d til p\u00f8lser og andet er historisk set en almindelig metode for at udnytte alle udsk\u00e6ringer og for at lette folks d\u00e5rlige tandhelse.<\/p>\n

Lutefisk<\/strong><\/h3>\n

Lutefisk kaldet stokfisk var en julemad i mange sm\u00e5l\u00e4ndske hjem. Fersk fisk var sv\u00e6r at f\u00e5 fat p\u00e5 om vinteren. Tidligere spiste man lutefisken som t\u00f8rfisk. Man skar tynde skiver, som blev banket for at blive lettere at tygge og dyppet i sm\u00f8r.<\/p>\n\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Kilde: Smaken av \u00f6stra Sm\u00e5land & \u00d6land, Nationalencyklopedin, Nordiska museet<\/em><\/p>\n\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Klassisk julbord p\u00e5 Stufven\u00e4s G\u00e4stgifveri Julemaden historie Julemaden historie P\u00e5 Stufven\u00e4s G\u00e4stgifveris klassiske og smagfulde julbord fors\u00f8ger vi at bevare de sm\u00e5l\u00e4ndske og traditionelle julbordsretter. Nogle af retterne har aner langt tilbage i tiden, men der er ogs\u00e5 nogle, der har en mere moderne historie. Vi har skabt to forskellige kvalitetsm\u00e6rkninger for at du som […]<\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":25890,"parent":25878,"menu_order":2,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"elementor_header_footer","meta":{"_acf_changed":false,"content-type":"","footnotes":""},"class_list":["post-25889","page","type-page","status-publish","has-post-thumbnail","hentry"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/stufvenas.se\/da\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/25889","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/stufvenas.se\/da\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/stufvenas.se\/da\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stufvenas.se\/da\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stufvenas.se\/da\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=25889"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/stufvenas.se\/da\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/25889\/revisions"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stufvenas.se\/da\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/25878"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/stufvenas.se\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media\/25890"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/stufvenas.se\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=25889"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}